KØBENHAVn Ø, CLASSENSGADE 17B 3.TH

Klik på billederne og se den smukke beskrivelse af boligen

HØJLOFTET HERSKABSLEJLIGHED PÅ INDRE ØSTERBRO
Smukt istandsat fire-værelses drømmebolig med altan

I hjertet af Østerbro, et stenkast fra Søerne, venter denne højloftede og elegante herskabslejlighed. Lejligheden ligger i den klassiske ejendom, Classensgaard, der charmerer med sit pittoreske gårdmiljø og hyggelige placering tilbagetrukket fra Classensgade. Første indtryk af denne ejendom fra 1909 er en velholdt og smuk opgang med vinduer af ornamenteret glas.

Vel inde mødes du af et moderniseret hjem på 145 kvm, hvor du får lige så meget herskabelig elegance, som kvalitetsbevidst funktionalitet. Lejlighedens originale detaljer og den imponerende loftshøjde, skaber en personlig og luftig atmosfære.

Hjemmets fire værelser byder på hver sin unikke charme. Den rummelige entré leder dig naturligt ind til en elegant og lys spisestue med udgang til en overdækket altan. I spisestuen kan I nyde kontrasten mellem det klassiske og det moderne. Her har man nemlig åbnet op til et socialt og moderne køkken, centralt placeret i hjertet af lejligheden.

Via den smukke dobbeltdør i spisestuen, går du videre ind til en hyggelig opholdsstue med plads til hele familien. Udover de smukke stuer, findes her et nydeligt mastersoveværelse der vender ud til det rolige gårdmiljø, et fint kontor/mindre soveværelse, samt et dejligt badeværelse med badekar og vaskemaskine.

Velkommen til en særdeles smuk bolig midt i det fashionable indre Østerbro, tæt på en gåtur rundt Søerne, designbutikkerne og det hyggelige Østerbroliv. Her har du også glæde af transportmulighederne ved Trianglen, Østerport Station og Metro.

FAKTA

Kontantpris 10.250.000
Ejerudgift 7.027
Boligareal 145 kvm
Værelser 4
Byggeår 1909
Energimærke D

Classensgade-17b-Maimouselle-060.jpg
Classensgade-17b-Maimouselle-104.jpg
Classensgade-17b-Maimouselle-144.jpg


plantegning

Vejledende tegning uden ansvar


kort

 

BOOK EN FREMVISNING:

 

Du vil modtage en bekræftelsesmail på din bookning.
Forbehold for optaget datoer og tider.


DOWNLOAD DOKUMENTER HER: