KØBENHAVN K, NYBROGADE 24, st
Klik på billederne og se den smukke beskrivelse af boligen
HERSKABELIG MEZZANIN-LEJLIGHED MED UDSIGT OVER SLOTSHOLMEN & KANALEN
Perfekt istandsat fem-værelses hjem i fredet ejendom med 1700-tals charme
Langs med Slotsholmskanalen, bag en af Nybrogades karakteristiske facader, finder du denne unikke perle af en lejlighed. Så snart du kommer ind gennem ejendommens smukke port, rammes du af ægte Københavnsk historie. Ejendommen som er opført i 1730, er fredet, og emmer af historisk atmosfære og sjælfuldhed.
Lejlighedens 191 kvm er blevet smagfuldt renoveret med en kærlig hånd og med respekt for den originale stil. Her møder speciallavede snedkerier og moderne detaljer, en charmerende skævhed, som du bare finder i en tidstypisk Københavner-lejlighed som denne. Boligen inspirerer til hurtig indflytning med sine nymalede vægge, flotte egegulve, radiator-skjulere og originale detaljer, som stuk og høje paneler.
Fra den smukke og herskabelige opgang, træder du ind i en fordelingsentre. Herfra går du videre ind til en voluminøs spisetue, tre stuer en-suite, der har hele seks vinduespartier mod kanalen, samt et stilfuldt badeværelse med bruseniche. Boligen ligger højt hævet over gadeniveau, så her nyder du den fantastiske udsigt over kanalen, men slipper samtidigt for generende indkig.
Hjemmet byder også på et hyggeligt og unikt soveværelse med udsigt til Thorvaldsens Museum, og med direkte indgang til et dejligt påklædningsværelse. Sidst men ikke mindst, har lejligheden et anretter-rum med plads til et mindre spisebord, et fint køkken, der vender ind til baggården, samt et viktualierum, med kombineret vaske-tørretumbler. I anretter-rummet og køkkenet, kan du nyde et snedkerkøkken og vitrineskab der er specialdesignet i smuk amerikansk valnød. I ejendommen findes der en hyggelig brostensbelagt gård, med udgang til både Nybrogade og Magstræde.
Her får du den sjældne mulighed for at bo i hjertet af det gamle København, i samme kvarter som de idylliske gader, Knabrostræde og Læderstræde. Du har desuden den Indre Bys kulturliv, restauranter og butikker, lige rundt om hjørnet. Vil du tage metroen rundt om i byen eller til lufthavnen, åbner snart Metrostationen Gammel Strand.
Velkommen indenfor!
FAKTA
Kontantpris | 7.000.000 |
Ejerudgift | 8.114 |
Boligareal | 191 kvm |
Værelser | 5 |
Byggeår | 1730 |
Energimærke | Fredet |
plantegning
Vejledende tegning uden ansvar
kort
BOOK EN FREMVISNING:
Du vil modtage en bekræftelsesmail på din bookning.
Forbehold for optaget datoer og tider.