KØBENHAVn Ø, CLASSENSGADE 17 3.TV
Klik på billederne og se den smukke beskrivelse af boligen
EKSKLUSIV HERSKABSLEJLIGHED I DET INDRE ØSTERBRO
Totalrenoveret syv-værelses drømmebolig med elevator tæt på Søerne
Hvis en lejlighed kunne være Haute-Couture, så ville denne være det. I hjertet af Østerbro, et stenkast fra Søerne, venter denne højloftede og elegante herskabslejlighed. De 213 kvm er renoveret til perfektion og i tråd med ejendommens oprindelige detaljer og klassiske stil fra 1909. Det er nu et moderniseret og smukt skræddersyet hjem. Det originale sildebensparketgulv er blevet slebet og behandlet med hvid olie, man har beholdt de høje paneler, stuk og rosetter i lofterne og tilføjet lister og mere stuk. Der er desuden håndlavede radiatorskjulere i alle rum, i tidlig 1900-tals stil.
Hjemmets syv værelser byder på hver sin unikke charme. Entréen med sin spændende buede form, malet i sart blågrå, leder videre ind til et vidunderligt gæstebadeværelse og til tre sublime stuer-en-suite. Den ene er med sin centrale placering i lejligheden, blevet forvandlet til et smagfuldt rum med lysegråt Snedkerkøkken, Bardiglio marmor bordplader og rå messing armatur. Fra køkkenet er der udgang til en sød overdækket balkon. Den anden stue er en dejlig lys spisestue med rundede vinduer og udsigt til søerne. Via en skydedør i spisestuen når man den tredje stue der er voluminøs og som charmerer med sin hjørneplacering, sine vinklede vinduer og hyggelige brændeovn.
Fra køkkenet går man videre ind til lejlighedens øvrige værelser. Her mødes man af et feminint påklædningsværelse med snedker tøjskabe, et luftigt mastersoveværelse med et sobert og luksuriøst en-suite badeværelse med badekar, og to fine soveværelser der vender ud til en stille baggård. I en serveringsgang mellem køkkenet og soveværelserne, finder man desuden hjemmets vaske- tørremaskine smukt integreret i et originalt skab.
Dette er et hjem hvor herskabelige detaljer har fået lov til at tage plads og blomstre sammen med en gennemgribende modernisering som omfatter, ny el, brandsikring, vådrumssikring og gulvvarme i bad og topmoderne hvidevarer. Den matte vægfarve og de håndlavede fliser er nøje udvalgt sammen med File Under Pop og tapeter med matchende lamper er fra Tapet-Cafe. De smukke messing armaturer i køkken og bad er fra Lemérand i Hellerup.
Velkommen til en exceptionel smuk bolig midt i Østerbros kerne, tæt på Søerne, designbutikkerne, de hyggelige caféer og den kommende Metro.
Velkommen ind!
FAKTA
Kontantpris | 14.500.000 |
Ejerudgift | 8.292 |
Boligareal | 213 kvm |
Værelser | 7 |
Soveværelser | 4 |
Byggeår | 1909 |
Energimærke | D |
plantegning
Vejledende tegning uden ansvar
kort
BOOK EN FREMVISNING:
Du vil modtage en bekræftelsesmail på din bookning.
Forbehold for optaget datoer og tider.