HORNBÆK, kildekrog, Birkevangsvej 18

Klik på billederne og se den smukke beskrivelse af boligen

  • Kom væk fra byens sus og dus, og nyd i fulde drag den sommerhusidyl der venter i eftertragtede Kildekrog i Hornbæk. På Birkevangsvej 18, en rolig og lukket grusvej, ligger et traditionelt sortmalet sommerhus omgivet af høje træer og en stor have. Her kan I helt overgive jer til det langsomme sommerhusliv og trisse på bare tæer og badekåbe ned til en af Nordsjællands absolut bedste og skjulte strande blot 150 meter væk. Tæt på har I desuden Hornbæks hyggelige byliv og maritime miljø, samt lyngbakker og klitter, der lokker.

    Huset er et ægte familiehus, hvor i alle samles i det lyse og store køkkenalrum. Her kan I lave god mad, spise rundt om langbordet eller krybe op i sofaen med en bog, mens brændeovnen varmer. Rummet har store gulv til loft vinduer med en skydedør der åbner op til den dejlige terrasse og ugenerte have. Udover dette behagelige og luftige rum, findes her hele tre soveværelser, og et kæmpe badeværelse med vaskemaskine. I alt får I 112 kvm at udfolde jer på.

    Dette klassiske sommerhus fra 1970, er blevet moderniseret og istandsat med en lys og skandinavisk indretning. Det er den helt rigtige sommerhusstil, hvor intet forstyrrer naturen der omkranser huset. Udenfor kan I slå jer ned i en havestol med en kop kaffe eller et glas vin, og lade tankerne flyve. Skulle det regne, kan I finde ly under den overdækkede terrasse. Den store græsplæne indbyder til at udfordre vennerne i en kroketkamp, eller hygge rundt et bål, når efteråret banker på.

    Saml familien og kom i sommerhusstemning i en af Nordsjællands mest eftertragtede og børnevenlige sommerhusområder.

  • Kontantpris 5.800.000

    Ejerudgift 4.940

    Bebygget areal 112 kvm

    Grund areal 1125 kvm

    Værelser 4

    Soveværelser 3

    Byggeår 1970 / 1990

BILLEDER


KORT

 

BOOK EN FREMVISNING

Du vil modtage en bekræftelsesmail på din bookning.
Forbehold for optaget datoer og tider.