KØBENHAVN Ø, Trondhjemsgade 12, st.tv
Klik på billederne og se den smukke beskrivelse af boligen
-
Velkommen til den elegante adresse Trondhjemsgade 12, hvor en klassisk Østerbroejendom fra 1932 venter. En flot indgang fører dig ind til en herskabelig perle der ligger behageligt placeret på stueetagen. Indenfor er det ikke svært at blive forelsket i denne fashionable fem-værelses lejlighed, som er højt placeret uden indkig.
De 138 kvm er smagfuldt istandsat med en stærk sans for kvalitet og stil. Her imponerer højloftede rum med ny sildebensparket, originale fyldningsdøre, dybe vindueskarme og speciallavede snedkerskabe og senge. Lejlighedens harmoniske atmosfære forstærkes med behagelige vægfarver og den skønne planløsning.
En klassisk fordelingsgang fører dig ind til hjemmets herskabelige spisestue, hvor du har udgang til en solrig altan. Fra spisestuen går du videre ind til den elegante stue der imponerer med en snedkerbygget bogreol, der går fra gulv til loft. Udover stuerne findes et nydeligt mastersoveværelse med indbyggede garderober, et stilfuldt køkken med lysegrå shakerlåger, et smukt badeværelse, et gæstetoilet, samt yderligere to fine soveværelser.
Der hører to store kælderrum til lejligheden, et loftrum, samt privat vaskemaskine i en fælles vaskekælder. På ejendommens gård findes der mange hyggelige grønne åndehuller, hvor I kan grille om sommeren, og en sikker legeplads som I kan overvåge fra altanen. Lejligheden er roligt beliggende midt i Østerbros eftertragtede Ambassadekvarter. Herfra kan du promenere til dine yndlingsbutikker på Østerbrogade, løbe en tur ved Østre Anlæg eller springe på Metroen ved Østerport station.
-
Kontantpris 11.500.000
Ejerudgift 7.196
Boligareal 138 kvm
Værelser 5
Soveværelser 3
Byggeår 1932
Energimærke D
-
BILLEDER
KORT
BOOK EN FREMVISNING
Du vil modtage en bekræftelsesmail på din bookning.
Forbehold for optaget datoer og tider.