KØBENHAVN K, Hindegade 5, 1tv

Klik på billederne og se den smukke beskrivelse af boligen

  • Velkommen til Hindegade og Københavns mest eksklusive kvarter, Frederiksstaden. En smuk smaragdgrøn port, byder dig velkommen til nr.5 og denne klassiske ejendom fra 1901. Her venter en flot og personlig herskabslejlighed på 114 kvm med en enestående udsigt til Marmorkirken fra ejendommens exceptionelle tagterrasse.

    Lejligheden møder dig med en dejlig kombination af parisisk atmosfære og nutidig bekvemmelighed. De imponerende velholdte og originale detaljer går hånd i hånd med det moderne og stilsikre køkken og badeværelse.

    Hjemmets planløsning har en unik charme og den udnytter smukt alle kvadratmeter. Her findes tre stuer en-suite, hvoraf den ene er det store og lyse køkken. Stuerne betager med en imponerende loftshøjde, dekorativ stuk, stilfulde dørkarme og smukke paneler. Der er to soveværelser i hver sin ende af lejligheden, samt et luksuriøst badeværelse med vaskesøjle.

    Med Hindegades centrale beliggenhed mellem Store Kongensgade og Borgergade, er du nabo til Frederiksstadens majestætiske rokokobygninger, og Nyboders karakteristiske gule rækkehuse. Du er desuden en del af det pulserende byliv og kan vælge og vrage mellem de bedste restauranter, butikker og museer. Metrostationen ved Marmorkirken, tager dig hurtigt rundt til resten af byen.

  • Kontantpris 8.500.000

    Ejerudgift 7.345

    Boligareal 114 kvm

    Værelser 5

    Byggeår 1901

    Energimærke C

BILLEDER


KORT

 

BOOK EN FREMVISNING

Du vil modtage en bekræftelsesmail på din bookning.
Forbehold for optaget datoer og tider.