FREDERIKSBERG C, SANKT KNUDS VEJ 22C
Klik på billederne og se den smukke beskrivelse af boligen
UNIKT BYHUS MIDT PÅ FREDERIKSBERG C
Charmerende industriel perle i tre plan med gårdhave og tagterrasse
Drej ind til den pittoreske Sankt Knuds Vej fra Gammel Kongevej og opdag denne skjulte perle. I en tilbagetrukket baggård, gemmer der sig et indbydende byhus som udstråler en yderst charmerende og unik atmosfære. Ejendommen fra 1868 som har en fortid som filmfabrik, har stadig en stærk karakter som emmer af industriel stil og et kreativt miljø. Gårdhaven foran huset giver et hyggeligt førstehåndsindtryk og inspirerer til at udforske hjemmet bag den spændende facade.
Rækkehusets 139 kvm er fordelt på tre plan. På stueetagen mødes du af en spændende entré der åbner op til et stort og lyst køkken/alrum, samt et gæstetoilet med vaskesøjle. Byhuset er for nylig blevet toprenoveret, og stueetagens nye look spejler husets historie. Du kan tydeligt mærke viljen til at bevare ejendommens industrielle sjæl og unikke detaljer.
I køkkenet kan I glæde jer over et flot og stramt snedkerkøkken, hvor de lækre låger i træ, komplementerer det rå betongulv med gulvvarme. Køkkenet har også en Quooker vandhane, samt vin- og baristaskab. En ny specialdesignet spindeltrappe med egetræstrin snor sig som en rygrad gennem husets tre etager.
På førstesal finder du et nydeligt og rummeligt mastersoveværelse med en flot garderobevæg der matcher den rå murstensvæg. Her ligger yderligere et soveværelse med en indbygget skab- og sengeløsning, samt et moderne badeværelse med en stor bruseniche. Både første- og andensal har nyt sildebensparketgulv.
Sidst, men ikke mindst, har huset en meget unik stue i ægte penthouse-stil på andensal. Her råder en privat og luksuriøs stemning med en indbygget bogreol med barskab og tekøkken. Den dejlige ro indenfor smelter sammen med livet udenfor når de store glasdøre står åbne ud til hjemmets fantastiske tagterrasse. Herfra har I eftersmiddags- og aftensol og frit udsyn over Frederiksbergs hustage.
Her har du muligheden for at bo i et unikt rækkehus, afskærmet fra byens trafik. Det er et helt specielt paradis og et åndehul for den urbane familie. Det attraktive kvarter rundt om Sankt Knuds Vej vibrerer af charme og landsbystemning, og det ligger lige i smørhullet af Frederiksberg, tæt på Værnedamsvej og Gammel Kongevej.
FAKTA
Kontantpris | 10.750.000 |
Ejerudgift | 9.946 |
Boligareal | 139 kvm |
Værelser | 4 |
Byggeår | 1868 / 2002 |
Energimærke | B |
plantegning
Vejledende tegning uden ansvar
kort
BOOK EN FREMVISNING:
Du vil modtage en bekræftelsesmail på din bookning.
Forbehold for optaget datoer og tider.